Vores kæreste dreng

Sidder og kigger på alle mine mange tekstdokumenter fra den hårde tid, og faldt over disse tekster, en tekst og et digt, som jeg skrev med mange tårer.

Vores kære dreng Tobias, var i september 2009 indlagt på Herlev sygehus over 2 måneder, det var kritisk, meget kritisk- en sprængt blindtarm med mange komplikationer - det kunne have været gået rigtig galt. Heldigvis er han stort set uden mèn i dag, får dog engang imellem tarmslyng pga. af de mange gange tarmen var ude af hans lille krop. Tobias var på det tidspunkt 7 år.

Efterspil:

Vi gik til psykolog, både mor og far, fordi vi havde brug for, at tale om det med nogen, alt var total kaos på Herlev hospital, der var ikke styr på noget og lægerne fejlopererede....Vi var fortvivlet. I den tid skrev jeg denne tekst, fordi det hjalp mig at skrive oplevelserne ned. Det blev til en fælles tekst fra mor og far til vores dreng:

Vores kæreste dreng, Tobias

Hvor var det en forfærdelig dag, en dag vi aldrig glemmer. Far stod midt i det græske øhav på en båd med hans venner og fik pludselig et underligt dybt jag midt i maven, da DET skete, men hvorfor, hvorfor var jeg ikke hos dig. Kære tobias jeg kunne ikke gøre noget….men Tobias jeg elsker dig overalt på jorden, det ved du godt, ikke….

Og mor , mor forstod det ikke, hun forstod ikke hvorfor det gjorde så ondt, ”kom mors dreng, læg dig lige ned her,  så skal det nok gå over”

Vores kæreste dreng, Tobias

Du var helt hvid i ansigtet og det så blev bare være og være , til sidst ringede mor til lægevagten, og de sagde i skulle komme op på Gentofte sygehus. Kære skat, du kunne næsten ikke gå….

Mor måtte bære dig ned i bilen, hvor du var ved at besvime, det var så forfærdeligt.

Vores kæreste dreng, Tobias

På Gentofte sygehus gik det stærkt, lægen bestilte en akut ambulance og du blev kørt direkte til operation på Herlev sygehus. Husker du, far kom ind på opvågning, mens du vågnede op ? Jeg er så ked, af at jeg ikke kunne være der fra starten….., jeg elsker dig så meget kæreste skat… Hvor var du dog dygtig. Mor og far kiggede på hinanden og da viste vi, at du havde været meget tæt på, at sige farvel , farvel til livet. Men du holdt fast.

Vores kæreste dreng, Tobias

Du blev kørt op på Herlev børneafdeling, efter kort tid på opvågningen, dine øjne var matte og blanke og du havde drop og forbindinger overalt på dine lille bitte mave. Bare det var mig og ikke dig. I løbet af dagen skulle du få det bedre. Men det gjorde du ikke ! Der gik 4 dage, hvor du kæmpede…. Du var så fantastisk , fars dreng, jeg elsker dig.

Det blev til et digt, om den efterfølgende magtesløse tid, hvor alt gik galt:

Vores kæreste dreng, Tobias

Kærlighed

”Den lille ole med parablyen, han kender alle, små børn i byen”,  vi holdt dig i hånden og  forstod intet; hvorfor blev det ikke bedre? "Jamen det tager lang tid, at komme sig, og der er risiko for yderligere komplikationer, det har været en meget slem operation".

Og så skete det, kære tobias, fars dejligste dreng, du måtte igennem det hele endnu engang, en ny operation. Denne gang skulle du have flere slanger ned i din mave, i din lille bitte mave, åhhh min dreng,  jeg elsker dig.

Smerte

Du kom igen op på børneafdelingen, men det hjalp lige meget, smerterne tog til, og din mave voksede og voksede, vi måtte ikke røre din mave overhovedet "la værrr" du bandede og råbte og skreg, "avvvv aviv  "Rør mig ikke  morr farrrr…." Du kunne ikke tisse           - du skreg - så ondt gjorde det. Det var så frygteligt. Mor og far græd, vi græd og vi græd, for vi kunne ikke hjælpe dig! Åh, Gud så hjælp dog vores kæreste dreng, vi har da ikke gjort noget forkert…..men det hjalp, ikke... Sygeplejersken på stuen kunne ikke magte presset mere, og måtte grædende selv forlade stuen, alt imens reservelægen og læge diskuterede i pinlig tynget tavshed, 2 meter fra sengen, hvor vi holdt din hånd...amatører..

Fortvivlelse

Lægerne forstod det ikke, ”vi overvejer at flytte jeres dreng til Rigshospitalet” …søde dejlige Tobias, de ville flytte dig akut til Rigshospitalet og vi viste, at så var det meget galt. Samtidig viste vi, at det sted vi var, Herlev børneafdeling, slet ikke var vant til sådanne akutte og slemme sygdomme…… men hvordan skulle vi, vi fortvivlede forældre også kunne kapere,at skulle bedømme hvem og hvor du skulle opereres? Vi havde nok med bare at være tæt med dig. 

Hadet

Operationen gik helt galt, lægen ramte din lille bitte blære, som samler og holder styr på alt dit ophobede tis. Han,lægen perferede din lille blære - med en voksenslange, en voksenslange - da han førte den gennem maven og ned i bækkenbunden. "Jamen hvorfor brugte du en voksenslange?" - Så tag dig for helvede sammen - Operationslægen havde speciale i voksen slangekirurgi(eller hvad det nu hedder på latinsk - det med slanger) og han var den eneste som var på vagt den dag. Jamen det er jo risikoen - risikoen sig mig - er i ikke en speciel børneafdeling og er det ikke slemt nok? Derfor måtte de igen skære dig op, helt fra højre til venstre. Åh skat...lad mig være dig...Der væltede 5 liter tis ud, da din lille mave endnu engang blev åbnet...sygeplejerskerne havde ikke set magen til... operationsbrixen du lå på og operationsinstrumenterne, alt væltede i dit tis. Alle var rystet...Før operationen havde de sagt "Ja, i må jo lige skrive under her, inden operation, så i kender risikoen, hvilken risiko, reservelægen fortæller med rystende stemme: "..ja altså fordi vi kan jo ikke garantere, at han ikke kommer ud med en stomipose, som han skal bære rundt maven resten af livet...." Vi var rystet, men turde intet sige "Jamen for satan, vi har ikke bedt om at i laver fejl - det er sgu da jeres skyld" ...men skat vi sagde det ikke, men  foldede blot vores hænder, skrev under og sagde "skynd Jer, skynd jer nu at operere"....

Troen

Ventetiden, ventetiden var så uendelig lang, "..så bliv dog færdig" .."Hvorfor tager det så lang tid?" Men skat, skat du klarede det så flot, det tog ikke særlig lang tid, og kirurgen sagde, at det var gået rigtig fint! Ok, men hvorfor havde du så ondt, da du vågnede af din narkose…. "Kan du svare på det?" - "ja, det kan jo ske, han har jo været udsat for meget". Men se på ham, han har jo ondt, så gør dog noget. …..ok, vi giver ham lidt mere smerte stillende….. mor og far kikkede fortvivlet på hinanden, vi forstod det ikke, mens vil holdt din hånd tæt knyttet til vores. Så hjælp dog vores dreng. Endnu engang kom en uduelig voksen sygeplejerske, som skulle være børnesygeplejerske og stak 2 gange forkert i din hånd, "avvv" råbte du..."jeg vil ikke mere, moarrrr" Hun var ikke vant til at håndtere børn på en børneafdeling! Men Tobias , du havde os, dig selv og din styrke. Vi krammede dig og elskede dig....uendeligt..

Håbet

Far – skal vi ikke snart hjem, jo det skal vi, det kan du tro vi skal, væk fra dette hul…..vi gider ikke være her mere. Du er så dygtig, du har bare været så dygtig og se det flotte ar du har på maven, 26 sting, du ligner en jo en sørøver….det er rigtig sejt….farrrr jeg glæder mig til, at ligge på sofaen med fredagsslik og se disney sjov….. , ja vi skal rigtig hygge os. Tobias vi elsker dig.

Tilgivelse:

Kære fars dreng - vi har dig - du er hos os. Vi elsker dig.
Vi må tilgive - tilgivelse er det største - du er hos os.
Og tak for det. 
Tak fordi nogen, gjorde noget. Tak er kun et fattigt ord.

Videoen blev optaget før det gik rigtig galt: